Den samme udfordring for alle selskaber
Forhandlere, der sælger eller leaser varer, biler, maskiner m.m., samarbejder som regel med flere finansieringsselskaber. Ifølge hvidvaskloven skal hvert finansieringsselskab kunne dokumentere, at sælgere af finansiering har gennemført årlig uddannelse i antihvidvask. I praksis kunne det betyde, at den samme sælger skulle tage denne uddannelse hos to, tre eller fire forskellige finansieringsselskaber hvert år.
Med den fælles digitale portal er det nok, at sælgeren af finansiering tager kurset én gang om året. Resultatet registreres og er tilgængeligt for alle de finansieringsselskaber, sælgeren er tilknyttet – også hvis sælgeren skifter arbejdsplads. Samtidig får finansieringsselskaberne en sikker og kvalitetssikret, automatisk årlig udsendelse af kurserne. En administrator i hvert finansieringsselskab kan nemt logge ind og trække rapporter på sine sælgere.
